Fortsæt til indhold

Professor med speciale i spiseforstyrrelser ansat i regionen

René Klinkby Støving har mere end 20 års erfaring i behandling af patienter med spiseforstyrrelser

Arkiv
Arkiv

René Klinkby Støving, specialeansvarlige overlæge og ph.d., er tiltrådt som professor ved Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital, Psykiatrien i Region Syddanmark og Syddansk Universitet.
René Klinkby Støving har mere end 20 års erfaring i behandling af patienter med spiseforstyrrelser, og har været med i udviklingen af det tværfaglige center i Odense.
Som det eneste sted i landet har man her etableret et specialiseret somatisk afsnit udelukkende til at varetage behandlingen af patienter med anoreksi, når de er i en livstruende fase af sygdommen.
Professoren har etableret en forskergruppe, der har haft international gennemslagskraft i udforskningen af både fysiske og psykiske skadevirkninger af sult og fejlernæring.
René Klinkby Støvings vision med professoratet er igennem et styrket tværfagligt forskningssamarbejde nationalt og internationalt og igennem en forstærket inddragelse af både patienter og pårørende at udvikle, afprøve og indføre bedre behandlinger.