Må der bo en håndboldspiller hos dig?
Når en masse spanske håndbolddrenge gæster Haderslev, er der stadig nogle som mangler et sted at sove
Når Team Haderslev KFUM afholder sin hådboldskole i uge 31 er det med foreløbig 161 deltagere. Heraf kommer der 55 spillere og fire ledere fra selveste Barcelona.
Planen er er de spanske drenge skal indkvarteres privat og indtil nu er det lykkedes for 30 af dem. Men arrangørerne mangler altså at kunne placere 15 børn.
"Selv om vi er i juli måned og mange er på ferie, er vores plan stadig at finde nogle flere familier, vi mangler kun 10-15 familier, som skal kunne tage én eller to spanske drenge i alderen 13-16 år," fortæller Erik Bergholt, der kommer til Danmark med de spanske gæster:
"Jeg kender selv alle drengene og de er rolige og fornuftige. De glæder sig rigtig meget til at komme til Haderslev. Værtsfamilierne behøver ikke at have børn som spiller håndbold. Men kunne måske have interesse i at deres barn/børn kunne komme til at kende noget af den spanske kultur og få talt noget engelsk, spansk eller katalansk. Den spanske dreng skal bare være et ekstra familiemedlem i disse dage," siger han.
"Danmark har i Spanien et super godt ry, og det er en motivering for børnene at komme til Haderslev og møde andre jævnaldrene børn og spille noget håndbold med dem og lave masser af aktiviteter sammen. Dog er det er et spørgsmål om mere end blot håndbold. Også muligheden for at kunne komme til at kende til andre kulturer. Den mest effektive måde at komme til at kende andre kulture er at leve i den," siger Erik Bergholt.
De spanske drenge ankommer den 29. juli og afrejser igen den 7. august. Det er planen, at drengene spiser frokost på håndboldskolen, men morgenmad og middag hjemme hos familierne.
Hvis man ønsker mere information - eller at melde sig som værtsfamilie - kan man kontakte Marianne Bergholt på mail bergholtandersen@hotmail.dk og telefon 2046 3065.