Musik på Farmen
Når Farmen i Tråsbøl den 5.-7. August 2016 åbner porten til festivalpladsen er det 7 år i træk at BregenborgBAND er hovednavnet på den lille folkemusikfestival
På det knap 10 tdr. land store område er der lørdag d. 6. august musik fra kl. 11 – 20 på skift fra to scener – én udendørs og én i et 200 kvm telt på pladsen.
Efter kl. 20 fredag og lørdag er der jam til langt ud på aftenen for alle, der medbringer et instrument, og som kan spille med på irske, skotske, amerikanske og danske sange. Der er fri entre for folk med instrumenter som tilmelder sig i forvejen som jam musiker, men ønsker man blot at nyde musikken, kan man bestille billet og evt. campingplads hos Martin Poulsen på 23838541 eller hos Bjarne Friis på 21748964. Campingpladsen åbner fredag kl. 16. Man kan se det færdige festivalprogram på www.facebook.com/musikpaafarmen, hvor man i tiden op til festivalen også kan læse om de musikere, der underholder i løbet af lørdagen.
Ud over Bregenborg BAND, som afslutter lørdagens program på den store scene, spiller Adam Beverly fra Gørding, som pt. er CD-aktuel med pladen 'Radios & Navigation'. Adam har to musikere med fra sit nye band.
Det delvist lokale band, 'Repo Session', spiller på teltscenen for andet år i træk. Chalotte Mai er også genganger. Hun spiller i år på den udendørs scene – igen i år med fire musikere. De fire vestjyder, som kalder sig 'Vestjyske Folk Fighters', spiller ligeledes for anden gang på udendørs scene. For første gang på Farmen kommer Claus Regli, som spiller egne sange. Claus optræder på den intime scene i det store telt. Ny på Farmens scene er også Elise, som optræder på teltscene sammen med John fra Maltekspressen – og muligvis en ekstra musiker. Maltekspressen er efterhånden et ”must” på Farmen. De underholder, imens der spises, ligesom de også åbner jamsession i teltet lørdag aften, når dagen program fra scenerne er slut. Den sidste af ”kendisserne ” er Karin og Stefan, som i år optræder med to gæstemusikere.