Fortsæt til indhold

Den gamle ostevogn kommer til Vejers Strand

Historiske oste genoplives. Riberhus uddeler smagsprøver på stranden

Arkiv
Arkiv

Torsdag den 28. juli kommer Riberhus' ostevogn til Vejers Strand og byder på smagsprøver og en snak med ostemanden. Ostevognen kommer til at stå ved StjerneCamping Kræmmermarked fra 10 til 15, og her vil der være mulighed for at tage en pause i hyggelige omgivelser med havemøbler og hængesofaer, mens ostemanden deler smagsprøver ud og fortæller om de forskellige oste.
”Ofte køber vi de oste, vi allerede kender. Vi vil gerne give folk muligheden for at smage på vores udvalg af oste, så de kan lære mere om forskellige ostetyper og få nye smagsoplevelser,” siger Camilla Blicher Simonsen, som er kategoridirektør hos Arla Danmark.

Historiske oste

Ostevognen tager dig med på en smagsmæssig rejse tilbage i tiden med to historiske oste, klassikere fra områderne omkring Samsø og Elbodalen, Madeost fra 1930'erne og den populære Elboost fra 1950'erne. Det er mejerister på Tistrup Mejeri, som har arbejdet med de gamle opskrifter og produktionsmetoder. Smagene af de historiske oste er særegne, og man kan prøve nogle af de glemte smagsfavoritter, som forældre eller bedsteforældre plejede at spise. Historiske oste er del af trenden med egnsretter og lokale produkter.