Fortsæt til indhold

Springsteen-koncert gav ingen problemer for politiet

En enkelt overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og småskader gav ikke travlhed for politiet i forbindelse med Bruce Springsteen-koncerten på Casa Arena

Arkiv
Arkiv

Der var liv og glade dage på Casa Arena i onsdag aften, da 30.000 mennesker var samlet til Bruce-Springsteen-koncert.

Og de feststemte koncertgængere skabte ingen nævneværdige problemer for politiet - bortset fra en enkelt overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

”Der har været 10-15 småskader under koncerten. Det var skader, som samaritterne til koncerten klarede. Når der er 30.000 mennesker samlet, vil der altid være nogle, der falder eller andet,” siger vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Peter Thaysen.

Der blev heller ikke registreret sprirituskørsel.

”På tyve minutter havde man tømt stadion for mennesker, og to timer efter koncerten var slut, havde man tømt parkeringspladser for biler og fået trafikken afviklet, og det er helt normalt for sådan et arrangement,” siger Peter Thaysen.

-ksa