Nu bag tremmer i fire uger
Flere tilfælde af tyveri og indbrud fik retten til at varetægtsfængsle tyv
Arkiv
Retten i Odense har torsdag besluttet, at en 21-årig mand skal varetægtsfængsles de næste fire uger på baggrund af flere sigtelser for tyveri fra forskellige virksomheder i Odense. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fyns Politi.
Den 21-årige erkendte sig delvis skyldig i de rejste sigtelser under retsmødet.
Frygt for at stjæle igen
Tyven blev varetægtsfængslet med henvisning til, at han på fri fod må frygtes at fortsætte med at begå lignende kriminalitet, samt fordi forholdene er begået i prøvetiden for en betinget dom fra 2015.
Den 21-årige udtrykte, at han ville appellere dommen til en højere retsinstans.
Indbruddene og tyverierne er sket indenfor de seneste måneder.