Fortsæt til indhold

RB06-formand ved 110 års jubilæum Jeg giver gerne igen

Arkiv
Arkiv

- Jeg giver gerne noget igen, for jeg har selv haft et godt liv med et sjovt arbejde. Derfor vil jeg godt gøre noget for de unge fodboldspillere i Roskilde. Sådan forklarer Frank Thaulow, der nu er formand for RB06 ved fodboldklubbens 110 års-jubilæum. Egentlig var det lidt af et tilfælde, at han fik denne post. Men da andre sprang fra, og der var brug for en indsats, trådte han til. For 20 år siden rykkede Frank Thaulow til Svogerslev, fordi han blev forelsket i en dame, der absolut ikke kunne tænke sig at flytte fra Roskilde. - Faktisk har jeg aldrig spillet fodbold selv, men kun dyrket håndbold. Men det gør heller ikke noget, for min opgave er at skabe nogle rammer og få mange til at fungere sammen, og det har jeg arbejdet med det meste af mit liv. Frank Thaulow var i mange år valgt indenfor fagforeningen 3F i København, hvor han skulle forhandle de bedst mulige lønninger og forhold hjem til medlemmerne. Derfor kom han også godt ud af det med den tidligere, nu afdøde FCR-formand Carsten Wichmann, der var chef for bagermeternes arbejdsgiverorganisation. De to kendte spillereglerne på arbejdsmarkedet, hvor en aftale er en aftale og skal holdes, når man først er blevet enig. tk