Søren Poulsens uundgåelige afsked

Kommentar Det måtte ske.

Før eller siden måtte det ske. Og det blev så lørdag eftermiddag omkring kl. 16.15, at EfB offentliggjorde, at administrerende direktør Søren Poulsen havde valgt at opsige sin stilling med udgangen af august.

"EfB befinder sig efter flere vanskelige år i en brydningstid med behov for en ny begyndelse på flere niveauer. På den baggrund vurderer jeg, at det er bedst for både EfB og mig, at der kommer friske kræfter til i ledelsen af selskabet," lød det i meddelelsen, mens Søren Poulsen selv udtalte efterfølgende, at især det sidste halve år havde taget hårdt på ham.

En påstand, der utvivlsomt er sand. For selv om en kættersk tanke kunne være, at Søren Poulsen er blevet skubbet i retning af sin "opsigelse" højere oppe fra, så skal der ikke herske den mindste tvivl om, at presset på manden har været stort.

Den saglige kritik har været hård, men ofte fair, den personlige har været modbydelig og langt, langt, langt over stregen. Alle topledere skal kunne klare et grundigt eftersyn og daglige eksamener, sådan er gamet.

Men ingen bør stå model til de hensynsløse, modbydelige og ekstremt underlødige kommentarer, som især de sociale medier og digitale debatforums flyder over med.
Det har været en væmmelse at være vidne til.

Store nyheder druknede

Søren Poulsens opsigelse lørdag kom i kølvandet på flere andre store nyheder fra EfB.

Fra den 1. oktober ansættes en udenlandsk sportschef, som efter sigende vil vække opsigt i fodbolddanmark og samtidig har en række investorer tilsammen skudt 4,5 millioner kroner i klubben for at finansiere de nye organisatoriske ændringer, der kommer i klubben.

Endelig meldte man ud, at Claus Sørensen Gruppen har indgået en toårig aftale med EfB Elite A/S om et hovedsponsorat.

Store nyheder, ganske store nyheder, fra klubben i en tid, hvor de positive fortællinger er hårdt tiltrængt. Men med foreløbig to kampe, to nederlag og en målscore på 0-8 samt en administrerende direktør, der nu forlader skuden, så drukner de nyheder ganske enkelt.

For lad os vende tilbage til Søren Poulsens afsked med klubben, og hvorfor det som indledningsvist beskrevet var uundgåeligt.

Polakker kom i vejen

Det hele begyndte faktisk med nederlaget til Ruch Chorzów for to år siden. Bevares, inden da havde beskyldningerne om kammerateri på ledelsesgangen floreret i flere år, men med det store europa-eventyr, opsigtsvækkende spillersalg og flotte præstationer i både pokal og den hjemlige liga var de esbjergensiske fodboldtilhængere godt tilfredse.

Men så kom polakkerne som bekendt i vejen med en scoring i det 94. minut og 54. sekund.
Selv stod jeg nede på sidelinjen og husker det, som var det i går.

Søren Poulsen havde kort tid forinden ladet sig interviewe til TV Syd, og under interviewet scorede Martin Pusic, hvorefter han fløj ud og krammede Søren Poulsen, der tabte både sine briller og sin ellers beherskede fatning.

EfB var på dette tidspunkt videre i Europa, men så stoppede holdet med at spille fodbold og dybt inde i overtiden gik det så galt. Og det er dét billede, jeg husker allerbedst.
Billedet af Søren Poulsen, der fuldstændig forstenet sad og kiggede vantro på den digitale måltavle, da dommeren fløjtede af. Drømmen var brast.

Herefter begyndte det for alvor at gå ned ad bakke. Fyring af Niels Frederiksen, forfejlede spillerindkøb, et ekstremt rodet ansættelsesforløb af Jonas Dal, elendige præstationer på banen, en splittet bestyrelse og en indspist ledelse, likvide problemer, fyringen af Jonas Dal, en splittet spillertrup og meget, meget andet.

Er det så alt sammen Søren Poulsens skyld?

Selvfølgelig er det ikke det, men han bærer i den grad en stor del af ansvaret som administrerende direktør for et foretagende, der på så mange parametre er i knæ.

Al den goodwill, som han og den øvrige ledelse havde sat ind på kontoen for bare få år siden, er opbrugt. Kontoen er lige nu i minus af monumental karakter.

Derfor kunne det kun ende med Søren Poulsens afsked.