Hjælp jeg er blevet væk
Arkiv
En genvej blev til en vildvej, da en 19-årig mand ville gå gennem en skov på Glædebjergvej ved Hvalsø, så han hurtigere kunne komme frem til sin veninde. Men han for vild i skoven, og i sin nød ringede han til politiet. Her var man hjælpsomme og sendte en hundepatrulje, der fandt frem til den vildfarne ungersvend. Til gengæld ved politiet ikke, om den 19-årige bagefter fandt frem til sin veninde.