Fortsæt til indhold

Mød DANA til PostNord Danmark Rundt i Esbjerg

De selvstændiges a-kasse DANA er sponsor for årets holdkonkurrence

Arkiv
Arkiv

cykling Igen i år er de selvstændiges eneste a-kasse, DANA, at finde under PostNord Danmark Rundt. A-kassen er nemlig sponsor for løbets holdkonkurrence. “PostNord Danmark Rundt er i dag Danmarks største tilbagevendende sportsbegivenhed med rigtig mange mennesker langs de danske landeveje. Og det er en unik mulighed for os til at sætte en tyk streg under, at vi gerne vil støtte op om, at de selvstændigt erhvervsdrivende får succes med at drive virksomhed,” fortæller Bent Nolsøe, som er salgs- og marketingschef i DANA.

Flere præmier at finde

Derfor vil DANA være synlig i Esbjerg, når byen onsdag 27. juli danner ramme som målby for første etape af Danmarks største cykelløb. I forbindelse med det vil der være en række præmier at vinde hos DANA. “Vi har i år nogle meget eksklusive præmier, som gerne skulle støtte op om de selvstændige. Vi har blandt andet en konkurrence, hvor vi trækker lod om en lækker trendy Velorbis cykel med eget logo monteret på cyklen samt en halvsidesannonce i Lokalavisen Esbjerg, hvor vinderen får mulighed for at præsentere sin virksomhed,” fortæller Bent Nolsøe, som glæder sig til at hilse på de mange selvstændige i Esbjerg.