Min sommer
Klaus T. Thomsen, ejendomsmægler hos Danbolig i Varde, holder af dansk sommerferie
Hvor holder du helst sommerferie? Og er du til aktiv og /eller dase-ferie?
Jeg holder helst sommerferie i Danmark med familien, gerne i campingvogn. Jeg elsker at være på ferie i Danmark og se de små afsides kroge af landet.
Hvilken bog skal du læse? Eller hvilken film skal du se?
Jeg får set og læst alt for lidt. Tiden går med arbejde og familie, men engang i mellem ser jeg en god krimi i fjernsynet.
Hvad smider du helst på grillen?
Jeg plejer at grille et godt stykke mørt oksekød, og så slutter vi altid af med en pølse. Det er blevet en tradition.
Hvad vil du helst have i glasset? - til grillmaden
Et glas rødvin er altid godt, gerne en kraftig vin til kød, men jeg vil ikke sige, jeg er nogen vinkender.
Kigger du på huse i din sommerferie? eller beskæftiger dig med boligmarkedet?
Det kan man jo ikke lade være med. Det er både en arbejdsskade og en oprigtig interesse. Og på ferie i Danmark ser man nogle af de flotte danske byer.