Fortsæt til indhold

Ny kunst i Hjulmandshuset

Anne Mette Fage-Pedersen, Lotte Skands og Birthe Pedersen er sammen om en udstilling

Arkiv
Arkiv

Fra torsdag den 21. juli til mandag den 25. juli er der ny kunst at opleve i Hjulmandshuset på Brovejen i Middelfart fra klokken 11-16. Der er gratis adgang.
Her er der mulighed for et gensyn med tre kvindelige kunstnere, som for første gang udstiller sammen i Hjulmandshuset.
Anne Mette Fage-Pedersen viser både farvestrålende, naivistiske malerier med eventyrsymboler og intuitivt malede billeder, inspireret af universet og livets hemmeligheder. Det er en langstrakt proces, da Anne Mette maler med oliemaling, som har lang tørretid.
I Ås skønne natur med udsigt til hav og smukke landskaber bor glaskunstner Lotte Skands. I arbejdsprocessen med at sætte farvet glas sammen til smukke fade, billeder og fine figurer, så de lyser i alle regnbuens farver, må Lotte ofte op på tre arbejdsgange.
Den sidste udstiller er Birthe Petersen, som i malerier og grafik blandt andet tager udgangspunkt i menneskefiguren og dens forhold til det omgivende samfund. Birthe Petersen udstiller for øjeblikket i Galleri Heike Arndt i Berlin, hvor hun har syv Mixed Media med på udstillingen ”Fresh Legs”.