Fortsæt til indhold

Tjek badevandet inden dukkerten

Arkiv
Arkiv

Der er masser af strand i Kolding Kommune og dermed gode muligheder for at få en dukkert. På oversigten over badestrande kan du få en præsentation af de forskellige strande.
Før du tager til stranden, kan du fra din computer eller din mobil få en dugfrisk varsling om kvaliteten af badevandet ved 11 lokale badestrande. Her kan du også tjekke vejrudsigten, se hvor varmt vandet er og få en prognose for de kommende tre dage. Hvis der konstateres problemer med badevandskvaliteten, får stranden med det samme et rødt flag på oversigtstiden, og ved badeforbud bliver der sat skilt op på stranden.
Efter et kraftigt regnskyl kan kloaksystem og renseanlæg løbe over, hvilket får mængden af bakterier til at stige. To-tre dage efter et kraftigt regnskyl anbefales det derfor, at man ikke bader ved bynære badestrande som for eksempel Rebæk Strand og Fjordbadet ved Lyshøj Allé. Du kan tjekke badevandskvaliteten på hjemmesiden newostjylland.badevand.dk eller på mobil-appen 'Badevand'