Fortsæt til indhold

Køge Kunstforening er tilbage i Hugo's Gård

Efter nogle års rundrejse i forskellige udstillingslokaler i Køge og omegn er kunstforeningen nu tilbage i Hugo’s gård

Arkiv
Martin Rasmussen

Billedkunstneren Kirsten Vibeke Andersen er den første, der udstiller hos Køge Kunstforening i de tidligere lokaler. Udstillingen åbnede i sidste uge.
Hun har, siden hun var ganske ung, været det meste af det kunstneriske kompas rundt, idet hun har arbejdet med både grafik, akvarel og foto – men først da hun blev elev hos Gerda Swane, opdagede hun for alvor de muligheder, der lå i arbejdet med olie på lærred.
”Min inspiration og mine motiver finder jeg mest i naturen – både herhjemme og gennem talrige rejser, som har indbefattet ikke blot Grønland men også betydelig varmere himmelstrøg. Det er dog ikke motivet, der har den afgørende rolle i mine billeder, men mere farvernes indbyrdes samspil,” siger kunstneren.
Derfor giver Kirsten Andersens værker, da heller ikke nogen entydig oplevelse. Man kan foretage sin egen rejse ind i billederne og danne sin egen tolkning.
Kunstforeningen har i øvrigt desuden indrettet en spændende butik i de samme lokaler. Her vil man se og have mulighed for at købe bøger, plakater og andre kunstværker.