Fortsæt til indhold

Hårdt slid gav nye bælter

Hård træning og flid belønnes med en ny bæltegrad hos kæmperne fra Taekwondo Team Haderslev

Arkiv
Arkiv

Sved, kampråb og dyb koncentration er hvad man møder, når man overværer en Taekwondo graduering hos Taekwondo Team Haderslev.
Lørdag d. 18 juni var 21 håbefulde elever (både børn, teenagere og voksne) blevet indstillet til graduering, hvor de arbejdede hårdt for at bestå. Grundteknikker, kamp og selvforsvar var på menuen og eleverne blev presset til at give deres yderste.
Det endte lykkeligt for alle og enkelte fik særlige positive anmærkninger, for en god indsats på gulvet, af klubbens mester, Johny Gramberg.
Taekwondo er en koreansk kampkunst, der ikke kun handler om sparke- og håndteknikker, men hvor der bl.a. også lægges meget vægt på deltagernes engagement, positive indstilling og kammeratskab.
Taekwondo Team Haderslev optager nye medlemmer i august, efter skolernes sommerferie, hvor man er velkommen til at få en gratis prøveperiode. Det kræver ingen særlige forudsætninger at dyrke Taekwondo og man kan starte fra 7 års alderen.
Find klubben på Facebook eller gå på hjemmesiden http://taekwondohaderslev.dk/