Fortsæt til indhold

Fastansat som it-supporter

Lars Hansen færdiggør snart sin uddannelse som it-supporter hos Delfi Technologies - bagefter venter en fastansættelse

Arkiv
Arkiv

Den 3. august 2016 har Lars Hansen bestået sin uddannelse som it-supporter i Delfi Technologies i Køge.
Han startede som lærling i Delfis tekniske afdeling i 2014 og har været en stor del af Delfis udvikling gennem de 2 år, han har været ansat. Han har primært beskæftiget sig med reparationer af scannere, bon- og labelprintere samt håndterminaler, som han også har lagt software programmer i. Sideløbende med reparationer har han ydet support, hvor salgssupport er blevet som en leg for ham – både telefonisk men også hos Delfis kunder.
"Lars fik yderst hurtigt opbygget en tillid fra både kunder og kolleger, og har arbejdet på flere store projekter. Desuden har han arbejdet sammen med Delfis konsulenter vedrørende kundeløsninger. Lars er meget vellidt blandt kolleger og kunder og han har været rigtig god til at træde til, når der har været behov for ekstra hjælp i afdelingen," lyder det fornemme skudsmål fra arbejdsgiveren.
Lars Hansen afsluttede sin uddannelse rigtig flot med blandt andet et 12-tal i fejlfinding ved den afsluttende prøve. Han tiltræder pr. 4. august som IT-supporter i Delfis support afdeling.