Fortsæt til indhold

Syret afsyring

Arkiv
Peter Friis Autzen

Et kig op ad en facade i Sønderbrogade, Vejle, og jeg fik øje på det her: Et reklameskilt for Byens Bedste Afsyring - men også et skilt, der næsten ser ud til selv at være delvist afsyret. Måske af mange års (syre-)regn?
I øvrigt er det ikke helt korrekt at tale om afsyring, når man med kemisk hjælp skræller gammel maling af møbler og døre. Væsken eller massen, man bruger, er nemlig ikke en syre, men en base. For at forstå forskellen, skal man høre godt efter i kemitimen. Bedre end jeg i sin tid gjorde, så det må jeg hellere lade være med at kloge mig på. I øvrigt er det jo sommerferie, og ingen ønsker vel at blive udsat for en ekstra kemitime her, midt i Lokalavisen.