Vi har vundet - uanset hvad der sker ved Melodi Grand Prix

“Lige dér vidste jeg det. Lige præcis dér besluttede jeg mig for, at det var det her, jeg ville med mit liv,” siger Martin Skriver.
Hans blik sejler ud gennem stuevinduet. Næsten som om han kan se tilbage i tiden til det øjeblik, hvor hans skæbne og karrierevalg blev beseglet.
“Jeg var blevet bedt om at synge en sang ved et bryllup. Det var Elton Johns 'Your Song'. På det tidspunkt havde jeg sunget og optrådt mange gange. Men min far var med ved dette bryllup. Og efter sangen kom han hen og gav mig et kram. Sådan, rigtig tæt. Og han holdt det lidt længere end normalt. Og så sagde han med en lille tåre i øjnene 'Det er det, du skal, Martin'. I det øjeblik besluttede jeg mig,” siger den 29-årige fredericianer.
Allerede under sine år som sanger i Christianskirkens Drengekor og siden som sanger i blandt andet orkestret Mig & Martin samt ved optrædener i musicals på gymnasiet havde han følt sine forældres opbakning.
“Men den accept, der kom fra min far i dét øjeblik, var noget særligt. Jeg har altid haft min fars accept, men her var den meget udtalt. Jeg kunne mærke, at han troede på mig. Og så turde jeg også selv tro på mig,” siger han.

Uden for musiklokalet

Men måske var det i virkeligheden langt tidligere, at Martin Skrivers valg faldt på musikken.
“Da jeg gik i tredje klasse kom Poul Skjølstrup Larsen fra Christianskirkens Kor rundt på skolerne for at høre de drenge, der havde lyst til at være med.Han havde et klaver med, og uden for musiklokalet bad han mig synge 'I østen stiger solen op'. Han roste mig for min stemme. Og to uger senere kom der et brev om, at jeg var optaget i kirkens korskole. Det var en meget positiv oplevelse, som nok lagde grundstenen for mig og musikken,” siger Martin Skriver.

Blev mobbet i skolen

I dag er Martin Skriver en succes. Han er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia og spiller roller i musicals på både Fredericia Teater og andre scener. Han lægger stemme til tegnefilm og synger sammen med sine to venner i Lighthouse X, der vandt det danske melodi grand prix. Han har gang i karrieren. Så meget, at han næsten ikke kan nå det hele.
“Jeg skal ikke regne med at få sovet ret meget i år. Så jeg regner med at sove næste år,” siger han med et smil.
Men hans liv har ikke altid været lutter smil.
“Jeg blev mobbet meget i skolen,” siger han. Som dreng var han overvægtig og havde heller ikke let ved at koncentrere sig i timerne.
“Jeg blev drillet og mobbet. Dels af de andre elever, men også af især én lærer. En lærer, der var af den gamle skole, og som ydmygede mig foran klassen. Så jeg hadede at gå i skole. Jeg hadede det,” siger Martin Skriver.
Problemerne fik ham til at skifte skole. Men arrene forsvandt ikke. Og de er der stadig.
“Mobningen gik ud over mit selvværd. Og det mærker jeg stadig i dag. Jeg har stadig ikke helt styr på selvværdet. Misforstå mig ikke: Jeg har det godt. Men jeg kan stadig opleve, at selvværdet mangler. Altså følelsen af, at jeg er noget værd som menneske,” siger han og sender især en bebrejdende tanke til de lærere, der ikke beskyttede ham mod mobningen.
“Når jeg en gang får børn, frygter jeg, at det samme skal ske for dem,” siger han.
For at slippe ud af sin rolle som klassens tykke mobbe-offer begyndte Martin af spille guitar.
“Jeg vidste, at pigerne godt kunne lide drenge, der spillede guitar. Det havde jeg set i film,” siger han.
Men hans liv ændrede sig først for alvor, da han kom på efterskole.
“Jeg tabte mig 16 kilo og oplevede, at hele verden pludselig så anderledes på mig. Det gjorde mig ærlig talt vred: Jeg havde altid været den samme, men nu ville de andre pludselig gerne snakke med mig,” siger Martin, der konkluderede, at verden og folk er overfladiske.
“Det kan man jo ikke bebrejde børn for at være. Men man kan godt bebrejde de voksne for at være det,” siger han.

Velgørende velgørenhed

Martin Skriver bruger sine oplevelser med mobning som motivation til velgørenhedsarbejde.
“Alle vi tre i Lighthouse X har engageret os i hvert vores velgørenhedsprojekt. Mit projekt er julemærkehjemmene, som jeg er ambassadør for,” fortæller Martin.
Bandet besøger jævnligt julemærkehjemmene. Dels for at spille og synge, men også for at fortælle deres egne historier og vise børnene, at der er lys for enden af tunnellen.
“For en deprimeret ti-årig kan mørket virke så uigennemtrængeligt og uendeligt, at der slet ikke er noget håb. Men når vi fortæller, at vi selv har haft problemer med blandt andet mobning og ADHD, lytter børnene meget intenst. En dag kom en dreng hen og prikkede mig på skulderen og sagde 'nu tror jeg på, at jeg bliver glad igen'. Da måtte jeg altså lige synke en ekstra gang. Det rørte mig meget dybt,” siger Martin.
Han er synligt berørt af snakken om fortiden og om, hvordan han i dag forsøger at gøre den positive forskel for andre.

X-Factor er en løgn

Martin Skriver glæder sig over at have succes. Og han ved godt, at andre kan lade sig inspirere og vælge at gå samme vej som ham. Men han advarer mod at tro, at det er let.
“X-Factor og lignende tv-programmer har fået folk til at tro, at man kan vågne op en dag og pludselig være en god sanger. Men det er løgn. Det er rigtig hårdt arbejde at blive dygtig - uanset hvad man vil være dygtig til,” siger han.
Samtidig understreger han, at en karriere i underholdningsbranchen har en hel del udfordringer.
“Jeg arbejder sjældent under 50 timer om ugen. Samtidig kan det være enormt svært at styre karrieren, fordi mange aftaler laves langt ud i fremtiden. For eksempel kan man underskrive en kontrakt på at være med i en forestilling om halvandet år. Og forestillingsperioden ligger ikke endeligt fast. Samtidig har man gang i mange andre ting, så det hele overlapper og skifter retning hele tiden. Det skal man være indstillet på,” siger han.
Martin fik en gang et godt råd:
“Gør det ikke af lyst - for det er pissehårdt, og lysten forsvinder en dag. Gør det kun, hvis du ikke kan lade være,” lød ordene.
“Og sådan er det. Jeg kan ikke lade være, og derfor er det her det rigtige for mig. Men det er det ikke for alle,” siger han.

Beder til bedsteforældrene

Martin Skriver anser sig selv for at være kristen.
“Men på min helt egen måde,” siger han.
For eksempel kan han godt finde på at bede. Men ikke til en gud.
“Inden vi gik på scenen i Melodi Grand Prix'et bad jeg til mine afdøde bedsteforældre. De betød - og betyder stadig - rigtig meget for mig. Så dem taler jeg med, når jeg har brug for det. Jeg bad dem ikke om, at vi skulle vinde: Jeg bad om deres hjælp til at have det sjovt inde på scenen,” siger han.
Heller ikke når slaget i næste uge skal stå i Stockholm, er sejr det vigtigste for Martin Stockholm.
“Vi i Lighthouse X er på en mission, der handler om at sprede gode energier til så mange mennesker som muligt. Det er derfor, vi er med i Melodi Grand Prix'et. Og det er allerede lykkedes. Så vi har allerede vundet. Uanset, hvordan det går i Stockholm,” siger han.
Hvis han og vennerne vinder i Stockholm, vil det betyder endnu flere koncerter og optrædener, som skal presses ind i kalenderen mellem alle de andre ting.
“Faktisk har vi slet ikke tid til at vinde. Men hvis vi vinder, må jeg udskyde søvnen helt til 2018.”