I kajak gennem fjordens historie
Det er ikke hver dag, man kan få en guidet museumsrundvisning i kajak. Men det kan man lørdag 30. juli kl. 9–17.
Odense Bys Museer byder på en heldags kajaktur med museumsinspektør Jakob Tue Christensen, som fortæller om historien bag fjordens udvikling.
Odense Fjord er skabt af naturen. Men fjordens landskab i dag, har mennesket i stor stil omskabt.
Den moderne udgave af Odense Fjord begyndte med 1700-tallets kanalbyggeri og de store indvindinger af landbrugsjord, efterfulgt af 1900-tallets Lindø Værft med værftsbyen Munkebo og 00'ernes fritidsaktivitet på Stige Ø.
Mange af ændringerne opleves bedst fra søsiden, og det kan man se nærmere på i kajakperspektiv.
Der bliver både tid til at nyde bølgen blå og den interessante historie, for det er en heldagstur på fjorden med en distancen på ca. 20 km.
Tilmelding på tlf. 6551 4601. Færdigheder på EPP2-niveau kræves, og man medbringer selv kajak.
jesl