Skoler bruger ofte ikke-uddannede vikarer
Lærermangel og uddannelse tvang sidste år Fredericias folkeskoler til at bruge ikke-uddannede vikarer over 28.000 gange
11 procent af de undervisningstimer, som skulle have været udført af en uddannet lærer på Fredericias folkeskoler sidste skoleår, blev i stedet udført af en person uden læreruddannelse.
Det betyder, at eleverne i gennemsnit mindst en time hver anden dag måtte se den uddannede lærer skiftet ud med en ikke-uddannet.
“Det er et kæmpe problem. Men det skyldes ikke en spareplan eller sådan noget: Vi kan bare ikke få uddannede lærere nok,” siger Ole Steen Hansen (S), der er formand for byrådets Børne- og Skole-udvalg.
Store udsving
Skolerne må gerne bruge ikke-uddannede til at undervise.
For eksempel er det i Fredericia besluttet, at 50 procent af den understøttende undervisning kan udføres af folk uden læreruddannelse.
Tallene i artiklen her handler udelukkende om de timer, hvor skolen ville bruge en uddannet, men endte med at bruge en ikke-uddannet.
Den del af undervisningen, det fra starten var planlagt at bruge ikke-uddannede til, tæller altså ikke med her.
Enkelte skoler formår at komme helt ned på 0-1 procent, mens Fjordbakkeskolens afdeling i Skærbæk topper de sidste tre skoleårs tal med 27,2 procent i skoleåret 14/15. Det vil sige, at over en fjerdedel af lærer-timerne blev udført af en ikke-uddannet vikar.
Inklusionen er en årsag
Skolerne opererer med to hovedgrupper af ikke-uddannede vikarer: Der er dels de løstansatte vikarer, som tilkaldes, når behovet opstår. Den gruppe blev tidligere kaldt “cykelvikarer” og rummer blandt andre gymnasieelever og lignende grupper.
Den anden gruppe er de fastansatte, men ikke-uddannede vikarer. De følger med, når skolerne for eksempel sender lærerne på efteruddannelse. Den slags foregår som regel i en rotations-ordning, og derfor kaldes denne vikargruppe “rotationsvikarer”. Her finder man folk med eksempelvis en universitetsbaggrund eller en pædagogbaggrund. Men altså ikke en læreruddannelse.
I de seneste år har Fredericias folkeskolelærere været på efteruddannelse i inklusion. Og det har fået brugen af ikke-uddannede vikarer til at stige.
“Vi kunne jo godt have valgt ikke at efteruddanne så mange lærere. Men så havde vi jo stået der med en skole, der ikke var klar til de nye udfordringer, og det er heller ikke godt,” siger Ole Steen Hansen.