Fortsæt til indhold

Kunst på byggepladsen

Byggeriet på Stationspladsen er langt fra gråt og kedeligt. Farvestrålende kunst omkranser snart hele den store byggeplads

Arkiv
Martin Rasmussen

Denne sommer skyder byggeriet på Stationspladsen i Køge for alvor i vejret, men nysgerrighed omkring udvidelsen af Køges bymidte med nye butikker og en ny biograf er ikke den eneste gode grund til at lægge vejen forbi byggepladserne.
Gennem de seneste måneder er afskærmningen af byggepladserne nemlig i stadigt stigende omfang blevet udsmykket med små og store kunstværker med mange forskellige ophavsmænd, så byggerierne nu er omkranset af masser af former og farver. Der er kaktusser med gasmasker, idylliske naturbilleder, ildevarslende fantasimonstre og så er der også flere af værkerne, der spiller fint sammen med aktiviteterne bag hegnet. For eksempel er der flere "døre" i hegnet, og en opsætning med spejle illustrerer fortiden og nutiden, mens fremtiden "er bag hegnet".
LørdagsAvisen gik en tur med kamera i området på en af den seneste tids fine sommerdage og fik disse "skud" med hjem.