En god vending for fodbolden

SÆSONENS START FOR FCR i 1. division mod Superliga-nedrykkerne fra Hobro, der hos bookmakerne var storfavorit til straks at rykke op igen, blev en dejlig fest i Roskilde Idrætspark. Hjemmeholdet præsterede noget af det bedste fodbold, jeg har set i flere år, selv om flere af de faste spillere var ude med skader og karantæne.
Så tænker man på, hvad de lokale helte kan drive det til, hvis de får endnu bedre betingelser.

DOMKIRKEBYENS GAMLE KLUB fejrer i denne uge 110 års fødselsdag, sådan som navnet Roskilde Boldklub af 1906 også fortæller. En gang var den byens fodboldstolthed, hvor navne som Preben Sivebæk eller Pauli og Lars Andersen for blot at nævne nogle få stjal mange overskrifter.
Selv husker jeg fra mit første år som journalist i Roskilde i 1978, da RB06 med et talentfuldt kuld af lokale talenter spillede sig op i 2. division, som dengang var landets næstbedste række. I den sidste afgørende kamp arrangerede avisen ligefrem et særtog til- og fra Åbenrå, og turen hjem blev en rigtig oprykningsfest.

MINDERNE HAR VI JO LOV AT HA', men med professionaliseringen og pengenes indtog i dansk fodbold, kunne den gamle klub ikke rigtig følge med længere. Mange af de bedste spillere fra Roskilde-området tog til Brøndby og andre steder for at få opfyldt deres ambitioner.
Så det var logisk og nødvendigt, da lokale sportsledere og erhvervsfolk i 2004 stiftede FC Roskilde som en ny fælles overbygning for RB06, Himmelev og Svogerslev. De to sidstnævnte har siden trukket sig ud af projektet, men det ændrer intet ved, at Roskilde-området må samle alle kræfter, hvis vi ønsker at være med fremme i dansk fodbold.

HVORFOR EGENTLIG DET, kan nogen med fuld ret indvende. De kan henvise til, at Roskilde som uddannelses- og handelsby altid har været bedst til idrætsgrene som roning, bordtennis eller håndbold.
Fodbolden stod langt stærkere i de udprægede industribyer, som hos vore sydlige naboer i Køge, hvor næsten hele holdet arbejdede på gummifabrikken og vandt DM i 1954 og 75. I byer med en sukkerfabrik og mange arbejdere som Saxkøbing, Nykøbing F eller Lendemarke på Møn var der også overraskende stærke hold.

MEN I DAG ER FODBOLD MEGET MERE END SPORT. Nu er placeringen på fodboldkortet samtidig blevet et samlet symbol på, hvad en by og en region kan præstere, både økonomisk, kulturelt og politisk, hvis man ellers forstår at arbejde rigtigt sammen.
Roskilde Byråd med borgmester Joy Mogensen i spidsen har besluttet, at kommunen skal bidrage til en ny Roskilde Idrætspark, og det er efter min opfattelse en helt rigtig beslutning.

ET NYT FUNDAMENT kan skabes for fodbolden som udstillingsvindue for Roskilde netop nu. For at spille med i 1. division skal idrætsparken under alle omstændigheder have varme i banen i løbet af kort tid, og derfor er det et rigtigt tidspunkt at gennemføre forslaget om at dreje stadion en kvart omgang.
Dermed bliver der plads til at bygge nye omklædningsrum, andre erhvervslokaler samt boliger i det område, der i dag optages af idrætsparken og det gamle varmeværk. Ved at lade private investorer deltage, kan Roskilde få et nyt og moderne stadion – uden at skatteborgerne skal betale.

HVOR DER ER EN VILJE, ER DER OGSÅ EN VEJ, og kommunen forhandler nu med de involverede erhvervsfolk for at finde en rigtig løsning. Det forudsætter naturligvis, at når kommunen stiller en meget attraktiv grund midt i byen til rådighed, så skal værdien heraf ikke ende i private lommer.
Men med en rigtig model vil investorerne få deres rimelige afkast, samtidig med at Roskilde kan skabe et nyt og moderne fodbold-stadion med bedre faciliteter i hele området. På den måde kan det blive en gevinst for alle parter, og så kan vi for alvor glæde os over:
EN GOD VENDING FOR FODBOLDEN