Fortsæt til indhold

25 års jubilæum i Salon Ninette

Benedikte Grønvall overtog Salon Ninette på Nørre Boulevard for 25 år siden

Arkiv
Martin Rasmussen

Benedikte Grønvall kunne markere 25 års jubilæum i frisørsalonen Salon Ninette i denne uge. Det vil sige, hun har faktisk været frisør i salonen på Nørre Boulevard væsentligt længere, for det var her, hun blev introduceret til frisørfaget, da hun kom i lære i salonen for 37 år siden, men i denne uge er det 25 år siden, hun overtog stedet.
Og det har hun aldrig haft grund til at fortryde. Hun har altid travlt i salonen, fortæller hun, og kan desuden glæde sig over at have mange faste kunder, der med deres familier er kommet i salonen i mange år.
"Og jeg har altid været glad for at stå op og gå på arbejde," fortæller Benedikte Grønvall med et smil.
Hun driver salonen alene, men hun får alligevel masser af faglig sparring og inspiration gennem de mange kurser, hun deltager i året rundt for at følge med udviklingen i faget. En gang om året er hun på kursus på Kreta med undervisning i alt fra trends og farvemode til salgsteknik, så hun altid er up to date i forhold til udviklingen.