Fortsæt til indhold

Kløften siger mange tak

Efter endnu en fest for foden af vandtårnet, sender arrangørerne en tak til alle som var med i festen

Arkiv
pra

Efter tre spændende dage med 50 meget forskellige koncerter, og vejrguderne i blandet humør, sluttede årets Kløften Festival selvfølgelig med et brag.
Per Vers og et vådt publikum talte ned til fyrværkeriet, og himlen åbnede sig, ikke med regn, men med stjerner i alle regnbuens farver.
“Over 30 millimeter regn blev det til lørdag, hvoraf hovedparten valgte af falde lørdag aften inden og under afslutningsbraget med D-A-D. Men der skal mere end et skybrud til at stoppe Kløften Festivals publikum. Tak fordi I kom igen i år, og tak til de der blev og tog afslutningen med,” lyder det fra Kløften Festivals bestyrelse.
“Nu trænger Parkanlægget Kløften og arrangørerne til at holde sommerferie, men allerede i august starter planlægningen af den 37. Festival i rækken. Tak for de mange gode og velmente ideer vi har modtaget fra Kløftens gæster, det er altid godt med inspiration, og vi lover jer, selvfølgelig ses vi til Kløften Festival 2017.”
“Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til de mange frivillige hjælpere, uden jer ingen festival,” lyder det fra bestyrelsen.