Flere fortidsfund er dukket op på Kær Vestermark

Kær Vestermark ved Sønderborg er ved at blive omdannet til et rekreativt område, der blandt andet skal huse Spejdernes Lejr i 2017.
Men spejderne bliver ikke de første, der slår lejr i området.
I forbindelse med anlægsarbejder er der nemlig fundet spor efter bronzealdergrav og jernalderhuse, og fundene overrasker ikke på Museum Sønderjylland.
"Man har gerne villet bo her. Her var vandet tæt på, og man kunne se langt omkring. Jernalderhusene har formentlig været en del af en stor boplads," fortæller arkæolog og museumsinspektør Pernille Kruse.

Dækkes til igen

Begge fundsteder undersøges og registreres i disse dage af Museum Sønderjylland, og derefter vil de blive dækket til igen og være usynlige.
Når museet hidtil ikke har registreret så meget på Kær Vestermark, skyldes det, at det har været militært øvelsesterræn fra 1963 og indtil kommunen overtog det i 2014. Dermed har der ikke været byggeplaner, som har givet museet anledning til undersøgelser.
Men nu er kommunen gået i gang med anlæg til Spejdernes Lejr og Kær Vestermark som grønt fritidsområde, og fundene er gjort på den sydlige del, tæt på rensningsanlægget, hvor der skal være sceneområde,og derfor anlægges en kørefast vej. Undersøgelserne giver en udgift på små 300.000 kroner, som dog rummes inden for anlægsbudgettet.

Utroligt heldigt fund

"Vi undersøger kun i små nedslag, så det er helt utroligt heldigt, at vi har fundet sporene af hele jernalderhuse præcis i en udgravning til en vej på fem-seks meters bredde. Normalt finder vi kun ét sæt stolper af et hus," siger Pernille Kruse, der også beskriver sporene som velbevarede i den fede muldjord.
Arkæologen anslår, at det er en ældre og en nyere version af samme hus fra ældre romersk jernalder - måske yngre. Det er altså i århundrederne efter Kristi fødsel. I den nyere version er stolperne tykkere som følge af at husene blev større med tiden.
"Vi har også spor af ældre keramik, men her kan have været bebygget overalt," vurderer Pernille Kruse.

Gravhøj som Egtved-pigens

Og jo, her har også boet folk før jernalderen. Tæt ved husene er der fundet spor efter en bronzealdergrav - altså en gravhøj. Gravhøje er normalt fredede, men denne har ikke været registreret, og højen er formentlig blevet jævnet ud af fortidens landbrugere.
Det er arkæolog Katrine Riis, som undersøger gravpladsen. Efter mulden er skubbet væk, er en rund samling af store sten blevet synlig. Samlingen har været centrum i højen og har været leje for en eller flere kister. Uden om har bronzealderfolket bygget højen op af græstørv.
Græstørvene har omdannet sig til en slags jernkappe omkring selve graven inde i højen, hvor vand, men ikke ilt har kunnet trænge ind. Det kendes fra høje fra samme tidsalder, hvor Egtved-pigen (1370 f.kr.) og Skrydstrup-pigen (1300 f. kr.) er fundet. Deres skeletter var væk, men klædedragt, tænder og hår var bevaret.
I og med at højen på Kær Vestermark er blevet jævnet ud for længe siden, er der umiddelbart kun stenene tilbage, men for arkæologen er der også omkring stenene mange ting, som er værd at kigge på.
Græstørvene til gravhøjen er taget fra en stor overflade på bopladsen og indeholder stumper af trækul, flintredskaber og skår af keramik. Alle de spor er bevaret i gravhøjen og fortæller os i dag om livet på Kær Vestermark årtusinder tilbage.

Museet: Lad os om at grave

Museum Sønderjylland minder om, at selv om jorden på Kær Vestermark sikkert er fuld af fortidsminder, så er det ikke tilladt at give sig til at grave løs efter dem.
Støder man på et fortidsminde, skal man straks kontakte museet. Vil man ud med metaldetekktor, skal man først kontakte lodsejeren - i dette tilfælde kommunen.
Det er også en god idé at kontakte museet, som giver vejledning og gerne samarbejder med metaldetektorførere.