Holdløb for alle
Arkiv
Kan man samle et cykelhold, kan man også deltage i Roskilde Holdmatch, der køres søndag 21. august. Løbet er inddelt i følgende klasser: 90 km, 60 km damer, 60 km herrer, 60 km old boys, hvor alle skal være fyldt 55 år. Løbet har start og mål på Allindelille Skole. Holdstørrelserne skal være på 6 til 10 ryttere i 90 km løbet og 60 km skal holdene være på tre til fire ryttere. Kvinder må godt køre på herrehold. Det er Roskilde Cykel Motion, som står for arrangementet og det er 16. gang løbet køres. Tilmelding, regler og praktiske oplysninger på www.rc-m.dk.