Fortsæt til indhold

Sommerrevy er blandt Danmarks bedste

Sønderborg Sommer Revy er med i kapløbet om at blive årets revy

Arkiv
Arkiv

Sønderborg Sommer Revy har fremkaldt de sidste latterkramper for denne sæson.
Og revyen var så god, at den igen er nomineret til et par priser ved Revyernes Revy.
Revyen, der fik både masser af anmelderroser og publikumsrekord, er igen i år nomineret til ‘Årets bedste Revy' i skarp konkurrence med Hjørringrevyen og Kerteminderevyen.
Derudover er Thomas Pakula igen i år nomineret som ‘Årets Revykomponist' - en pris han vandt sidste år. Han er i konkurrence med Henrik Baloo Andersen fra Hjørringrevyen og Jens Krøyer fra Rottefælderevyen.
Derudover er Rasmus Krogsgaard nomineret som ‘Årets Revyforfatter'. Dog ikke for et nummer fra Sønderborg Sommer Revy, men for hans omskrivninger af et par revyklassikere i Revyperler.
Revyernes Revy finder sted søndag den 14. august i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken, hvor priserne uddeles.
Senere, den 28. august, er der TV Charlies Revy Galla. Der er endnu ikke kommet nomineringer til dette arrangement.