Fortsæt til indhold

Ny skønhedsklinik har åbnet døren på Torvet

Kosmetolog Britta Hirschauer er klar til at forkæle kunderne på Torvet 11

Arkiv
Mette Henriksen

Rigtig mange kvinder har en travl hverdag, hvor der langtfra altid er plads til selvforkælelse. Så rigeligt med plads til forkælelse er der til gengæld hos kosmetolog Britta Hirschauer, der netop har åbnet egen klinik, Beauty Balance, i den tidligere symaskine-stofbutik butik på Torvet 11.
Britta Hirschauer er i forvejen et kendt ansigt i Haderslev indenfor sit fag. Hun har nemlig tidligere drevet hudplejeklinik i klinik-fællesskabet i Lavgade 8.
“Det har længe været en drøm for mig at åbne mit helt eget. Lokalerne her på Torvet 11 havde noget helt særligt over sig, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det var her, jeg skulle være,” fortæller Britta Hirschauer, som er stor tilhænger af økologiske produkter, som gerne må være lokale.
“Jeg bruger både danske Zinobel, der er Kolding-baseret, og det tyske Phyris, fordi det er kåret til Tysklands bedste professionelle hudplejeserie.”
Udover traditionelle kosmetologbehandlinger som ansigtsbehandlinger, manicure, pedicure og hårfjerning, kan kunderne også få lagt make-up til både fest og hverdag.
“Jeg vil gerne tilgodese alle mulige slags kvinder, så mine behandlinger spænder bredt.”