Fortsæt til indhold

Odense samler verdens forskere

Arkiv
Arkiv

Odense har igen vundet en stor kongres. 500 internationale forskere og læger fra hele verden skal samles i Odense til international konference i 2020 for at høre seneste nyt inden for neuropatologi - altså diagnoser inden for sygdomme i nervesystemet, lige fra kræft i hjernen til Alzheimer.

Det tager lang tid at lande en international kongres.

Professor på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, Bjarne Winther Kristensen, og hans team har i godt fire år arbejdet på at hente en international kongres for neuropatologer fra hele verden til Odense. Det er netop lykkedes.

Den 12. konference skal afvikles i Odense på Radisson Blue H.C. Andersen Hotel i fire dage først i juni i 2020.
Når professor Bjarne Winther Kristensen og hans team gerne ville hente kongressen til Danmark, er det blandt andet for at sætte fokus på, at Danmark og dermed også Odense er i front i forhold til diagnostik og behandling af sygdomme i nervesystemet.