Sig det du gør - og gør det du siger!
Lis Ravn Ebbesen Gruppeformand SF Lindealle 18 6000 Kolding I SF er vi fortalere for samarbejde. Det klæder et demokrati. Sammen med de konservative fik vi kvalificeret mobilitetsplanen til glæde for handicappede medborgere. SF`s ønsker om palliative pladser, tandsundhed med videre blev imødekommet af DF ved fordelingen af værdighedsmidlerne. Og senest har Birgitte Kragh venstre og jeg haft et godt parløb for at sikre at ældre kan genbruge deres indskud ved flyt mellem kommunale lejligheder eksempelvis til et plejehjem. Desværre er det som ”de blå drenge” ikke kan tåle at være alene. Så skal der gungres. Det oprindelige 4. maj arrangementet var blå fest ( som dog i år blev ændret, da borgmesteren inviterede Pia Olsen Dyhr). Grundlovsdag på Skamling, der har afløst det tværpolitiske arrangement i Stejlbjerg. En udløber af kvarterløft. Og 13. august et såkaldt folkemøde hvor de ”vi røde” ikke er inviteret. Kære hr, borgmester hvad går der galt for dig? Lader du dig lokke af dårligt selskab? Eller er du bange for ”vi røde”? Du taler da altid så meget om, det samarbejde du vil stå for med alle partier. Men du gør altså noget andet! Det kan nu hverken skræmme SF væk fra at stå fast på, at vi tværpolitisk bør værne om demokratiet. Ikke heller få SF skræmt væk fra at kæmpe for vore synspunkter ved de kommende budgetforhandlinger. Vi synes en borgmester skylder sin kommune af vise samarbejdsvilje,- også i handling.