Fortsæt til indhold

Mindeord

Arkiv
Arkiv

I weekenden modtog vi den triste besked at Finn Jessen, Gruppeleder i Vigge Gruppe, Det Danske Spejderkorps havde tabt kampen til den kræftsygdom, som han igennem længere tid har kæmpet imod. Finn blev 50 år. Finn har altid brugt meget af sin energi i spejderbevægelsen. Finn startede som ulveunge i Vigge Gruppe på Egegården i Himmelev og Finn var aktiv i gruppen lige siden. Både som leder for juniorspejderne og med de organisatoriske opgaver tog Finn ansvar og man kunne altid regne med at opgaverne blev løst grundigt. Desuden har Finn i mange år været engageret i Kongslejre Division, samt med at lave kurser for ledere i Det Danske Spejderkorps. Finn modtog for 1 måned siden Det Danske Spejderkorps' hæderstegn for sin mangeårige indsats for spejderarbejdet. Æret være hans minde. Anne K. Boel på vegne af Vigge Gruppe Himmelev Det Danske Spejderkorps.