Fortsæt til indhold

Åbent hus hos "de fjernstyrede"

RC Parken åbner dørene i forbindelse med parkens fødselsdag

Arkiv
Arkiv

En af Nordeuropas største parker for fjernstyrede modeller, RC Parken, fylder otte år på søndag.
I den anledning åbner de dørene til et åbent hus arrngement på søndag fra kl. 13 på Søgaard Mark.
Dagen markeres ligeledes med en udstilling af masser af fjernstyrede modeller fra de forskellige klubber, hvor klubbernes medlemmer ikke kun vil fremvise de forskellige modeller, men også vise dem i brug, samt svare på spørgsmål omkring deres hobby.
”Der er sket meget i RC Parken, siden den officielle åbning i 2012, for eksempel har vi fået to nye store køretårne til bilklubben” camping muligheder og et super flot bjælke-klubhus," udtaler Bille Ruwald og henviser til at tage et blik på www.rcparken.dk eller på Facebook.
Der vil i dagens anledning være gratis pølser og sodavand, så længe lager haves.
”Nu håber vi så på rigtigt godt vejr, og besøg af en masse glade mennesker, der vil fejre dagen med os,” siger Bille.
RC Parken er et privat initiativ, og grundlagt af dyrlægen Bille Ruwald i 2008, der købte de 30.000 kvm mark, og siden har anlagt et imponerende anlæg til radiostyrede fly, helikoptere, biler og skibe.