Markedsføring på nettet
Internettet byder på uanede muligheder for at gøre sig selv og sin virksomhed kendt. Det er bare de færreste, der ved hvordan. Det har Casper Vive og Thomas Lay brugt som udgangspunkt på deres virksomhed Social Proof, som de har etableret i Bredgade 23C. De to og deres medarbejdere tilbyder at hjælpe folk med markedsføring på de sociale medier blandt andet Facebook, Instagram og Youtube. - Thomas og jeg fik idéen, da vi snakkede sammen, siger Casper Vive. - Han har arbejdet med søgemaskineoptimering og marketing, og jeg har arbejdet med trykte medier som projektleder. Roskilde blev valgt som hjemsted for virksomheden da Thomas Lay har familie i byen og der var et godt tilbud om velegnede lokaler. - Samtidig er det en alsidig by med mange virksomheder, der godt vil bruge vores tjenester, siger Casper Vive. De gik i gang med deres virksomhed i begyndelsen af sommeren. Nu er der tre faste medarbejdere og de to ejere i lokalerne i Bredgade og de har også tilknyttet et par freelancere. ja-