Fortsæt til indhold

Lad lærere være vikarer

Arkiv
Peter Friis Autzen

Det er ærgerligt, at Fredericias folkeskoler så ofte må bruge ikke-uddannede lærervikarer. Det mener Per Breckling, der er formand for Fredericia Lærerkreds.
Som beskrevet i Lokalavisen i sidste uge, brugte folkeskolerne i sidste skoleår ikke-uddannede vikarer i 11 procent af de undervisningstimer, hvor der skulle have stået en uddannet lærer ved tavlen. Det skyldes blandt andet lærermangel og et stort vikar-behov i en tid, hvor lærerne efteruddannes i inklusion.
“Den slags burde løses ved, at skolernes andre lærere kunne dække for de kolleger, der er på uddannelse,” siger Per Breckling.
“Det ville kræve, at de pågældende lærere skulle undervise færre klasser fast, mod til gengæld at kunne bruges som interne vikarer på deres egen skole. Så møder børnene heller ikke helt fremmede vikarer. Men modellen kræver, at der ansættes flere lærere,” siger Per Breckling.
Han mener, at bruge af ikke-uddannede vikarer går ud over undervisningskvaliteten og dermed eleverne.