Fortsæt til indhold

Prinsessegade fuld af kunster i kulturnatten

Gaden i Fredericia bliver delvis spærret af og forvandlet til kulturgade

Arkiv
Arkiv

Prinsessegade er et af de steder, der ændrer udseende og byder på nye oplevelser, når temaet for Trekantområdets Festuge, 'Stedsans' bliver udforsket til kulturnatten i Fredericia fredag 2. september.
Til kulturnatten bliver en del af Prinsessegade spærret af for trafik og omdannet til kunstgade med masser af oplevelser arrangeret af Kunstnersammenslutningen KunstSpiralen sammen med de øvrige gallerier og handlende i gaden.

Bluesmusik i gården

KunstSpiralens kunstnere vil være i gang i de arbejdende værksteder, og børnene kan lave deres egne små kunstværker. Andre kunstnere fra byen lægger også vejen forbi og bidrager til oplevelser.
Fredericia Bibliotek deltager også i arrangementet med skattejagten 'Den kæmpestore pære'. På scenen i gården ved Nykredit vil der aftenen igennem være underholdning, bl.a. med Harpin Wolf and the Black Sheep, som spiller gedigen bluesmusik.
Det Lille Galleri åbner til kulturnatten en soloudstilling med den japanske kunstner Yoshio Nakajima.
Der er fernisering kl. 17, men allerede kl. 16 laver Yoshio Nakajima et action-painting-billede på stedet - og til stedet. Det færdige billede doneres efterfølgende til Fredericia.jesl