Rift om billetter til årets modeshow
Se og oplev tidens fedeste trends, når modebutikkerne i samarbejde med Lokalavisen onsdag den 7. september igen inviterer til modeshow på VUCs LightHouse
Da modebutikkerne i Haderslev i samarbejde med Lokalavisen stod for det første store modeshow på VUCs Lighthouse i fjor, var der rigtig mange som gik forgæves efter billetter. Og alt tyder på, at det samme vil gøre sig gældende i år.
"I skrivende stund er der allerede solgt 105 af 200 billetter, så der er rift om dem," fortæller salgschef hos Lokalavisen Malene Patzer.
Modeshowet, der løber af stablen onsdag den 7. september klokken 18.00 - 22.00, arrangeres af Lokalavisen Haderslev i samarbejde med de deltagende butikker og andre samarbejdspartnere. Modellerne styles af Salon Korsvik og Matas på Gravene, mens mad og vin leveres af VUC.
Prisen er 195 kroner, som er inklusiv tapastallerken, 1 glas vin og goodiebag.
Aftenen byder blandt andet på et makeup show med to af Danmarks dygtigste makeupartister, Max Factors chef makeup artist Mina Ingerslev og makeup Xpert Michelle Damgaard. Førstnævnte er kendt fra TVs 'TopModels'. De vil give gode råd og tips undervejs.
Hårmoden bliver bestemt heller ikke forbigået. Salon Korsvik vil vise hvordan tidens lokker skal sidde, mens mikrofonen denne gang er lagt i hænderne på sexolog, forfatter, blogger og foredragsholder, Jakob Olrik.
Her bestiller du din billet:
https://billeto.dk/da/stort-modeshow-i-haderslev