Fortsæt til indhold

Snapsetur på Randbøl Hede

Arkiv
Arkiv

Igen i år inviterer SOS-børnebyernes lokalgruppe i Vejle til en tur over Randbøl Hede sammen med naturvejleder Peer Høegsberg for at finde de urter, der egner sig til en god kryddersnaps.
Peer Høegsberg vil søndag 21. august guide og fortælle, hvilke planter der er gode at putte på flasker. Turen indeholder ofte en sang på en bakketop, en god fortælling om heden- og en smagsprøve på en god snaps.
Mødested ved naturcentret Kirstinelyst, Frederikshåbvej 41 i Randbøl kl. 14. Turen tager cirka to timer, hvorefter SOS-børnebyernes lokalgruppe vil servere en kop kaffe og et stykke kage under halvtaget ved Kirstinelyst. Kaffen er inkluderet i prisen for turen. jesl