Fortsæt til indhold

58-årig roskildenser anholdt for gramseri på stationen

Arkiv
Anette Gundlach

En 16-årig dreng fra Mørkøv blev udsat for blufærdighedskrænkelse søndag aften ved 19-tiden på Roskilde Station.
Drengen havde ventet på sit tog på stationen, da en mand i 50-erne havde taget ham i skridtet og fortalt, at han var tiltrukket af yngre drenge. Da den 16-årige sad i toget kontaktede han politiet og fortalte om sin grimme oplevelse.
Han beskrev gerningsmanden så godt, at politiet kort efter kunne anholde en 58-årig mand fra Roskilde, som nu er mistænkt for at have befamlet drengen.
Manden nægtede at have rørt ved den 16-årige, men bekræftede, at de havde talt sammen.
Efter endt afhøring løslod politiet den 58-årige og fortsætter undersøgelserne i sagen.