Fortsæt til indhold

Iværksætterkollektiv med duft af humle

Vejen til succes kan ligge i smarte fælleskaber. Tre microbryggerier i Ølkollektivet brygger nu 300.000 liter øl i det gamle Borup Mejeri, udenfor Hillerød

Arkiv
Jeanette Hougaard

fællesprojekt Facaden skilter stadig med "Borup Mejeri" ud mod Borupvej. Men det eneste mælk, der i dag kan spores på matriklen, er de dråber, ølarbejderne i Ølkollektivet hælder i kaffen. Arla drejede nøglen om på Borup Mejeri i 2009. Siden prøvede Stronzo Brewing Co. med blandt andre Onfone-millionæren Morten Strunge i ryggen at føre høje ambitioner ud på specialølmarkedet, men anpartsselskabet gik konkurs i 2014. Men et helt andet sted, i Griffenfeldsgade på "Ølsnedkeren", gik det rigtig godt. Simon Toft Hansen drev Nørrebro-baren, der havde et lille bryggeri i kælderen, og her kom det lille 400 liters ølanlæg hurtigt på overarbejde. Med på sidelinen havde han Tobias Rieck, også kendt i ølkredse som manden bag "Brøggeren", et lidt vildere brand , der eksperimenterer med nicheøl. De to ølpartnere sprang til, da muligheden for at overtage konkursboet efter Stronzo Brewing bød sig i 2014, og deres fælles bryggeri Ølsnedkeren etablerede Ølkollektivet med yderligere et microbryggeri, Dry & Bitter Brewing, i ejerkedsen. Siden har Gamma Brewing lejet sig ind og har året rundt sat et par gærtanke over. De to øvrige ejere producerer hver især over tre gange så meget. Martin Jensen, der dagligt brygger for Ølsnedkeren, anslår at der brygges omkring 300.000 liter øl om året i det gamle mejeri, hvor i alt fire fuldtidsansatte arbejder.

Som bryggere vi dele

Langt det meste øl sælges på fustager til Ølsnedkerens egne to barer i København og Århus samt til andre barer, og sortimentet er lige fra lys pilsner til stout og "surt øl" lagereret på tønder. Men nu kommer der ekstra gang i bryggeriernes flaskeøl med en ny 'tappemaskine', der tapper, sætter kapsler og etiketter på. "Før var det hele manuelt, så det er en stor forbedring. Vi sælger mest i fustager, men der er nemmere at komme ud i butikkerne, når det er på flasker," fortæller den 26-årige autodidakte brygger, Martin. Og tapperen er et godt eksempel på udbyttet af den kollektive tradition og muligheden for at udnytte kapacitet og faciliteter maksimalt. "Det er selvfølgelig nemmere at anskaffe en flasketapper, når vi er tre bryggerier til at dele, og så får vi endnu bedre udnyttelse af vores bryggerudstyr." Men tre partnere, der i bund og grund er konkurrenter, under samme tag - går det ? "Vi hjælper hinanden og inspirerer hinanden. Alle her har en meget god ide om, hvad det er de vil lave, men følger selvfølgelig også den trend, der er i tiden, "siger han og afviser, at man går på canvas i hinandens ideer og kunder. Viljen til at hjælpe er stor. "Jeg er lidt mere "grøn" end de andre, og man kan altid lige komme og spørge en af de andre til råds," siger Martin, der har en bachelor i sociologi, men foretrækker bryggerjobbet. "Lige nu er det her mere spændende. Det er sjovt at lave noget som folk kan lide at indtage. Det er et fedt sted, og med tre bryggerier er der næstten altid nogen heroppe."

Fordelen ved et kollektiv er blandt andet muligheden for at kunne fællesinvestere i en maskine, der nu klarer en opgave, der tidligere skulle løses manuelt, forklarer brygger Martin Jensen. Foto: Jeanette Hougaard

Fremtiden for micro-holdet

Mange microbryggerier er bukket under og forbrugerne skal snildt betale mindst 50 kroner for en øl. Hvordan tegner markedet for specialøl? "Jeg synes, vi bidrager til at forbedre kvaliteten. Det er begyndt at gå op for mange, at man får et lidt mere specielt produkt, at man tænker øl lidt mere som vin. Det er ikke noget man "bare" skal drikke, det er mere en smagsoplevelse." Martins chef, Tobias Rieck griner lidt, da han bliver spurgt om microbrygger er noget man bliver rig af? Det er i hvert fald ikke sket endnu, konstaterer han. Men måske har det heller ikke helt været meningen. "Vi laver de ting, vi synes er sjove. Det er primært Simon (Toft Hansen, red.) der er iværksætteren her. Han har ikke tænkt så meget på, hvordan han kan tjene flest penge, men er god til at skabe noget nyt. Mange tænker: jeg vil gerne have et bryggeri - men han gør det og så laver han alle papirerne bagefter," siger Tobias, der studerer fødevarevidenskab. Han eksperimenter blandt andet vildgæret øl, som efter gæring kommer på gamle whisky- eller vintønder, tilsættes måske bær og ender med at få en syrlig, vinøs smag med en smagspatina fra tidligere lagringer. Det er et nicheprodukt under brandet "Brøggeren", og den sure øl er meget på vej frem, fortæller han.

Martin Jensen tapper en prøve af den økologiske øl, der er bestilt til musikfestivalen New Note i Hillerød. Foto: Jeanette Hougaard

Ølfestival på vej

Lige som sidste år holder Ølkollektivet en ølfest. Det foregår 20. august fra kl. 12.30 med masser af øl, madboder, musik og mulighed for både at campere eller booke bus fra og retur til København. Læs mere på Ølsnedkerens facebookside. FAKTABOKS

Det er lige til at blive tørstig af på en varm sommerdag... Foto: Jeanette Hougaard

Sådan brygger man

Renset vand hældes i et mæskekar og tilføres malt (ristet korn). Vandet trækker sukkeret ud af malten (sukkeret er vigtig for gæringen). Efter en time i blød har manen grød, der kaldes "urt". Urten hældes i kedel og her tilsættes humle for at få trukket smagsstofferne ud af humlen som giver smag og bitterhed. Det koges op. Urten nedkøles, hældes i gærkedlen, tilsættes flydende gær og står en uges tid, afhængig af hvad man brygger. Den færdige øl nedkøles for at få filteret bundfald fra inden den tappes.

Martin Jensen måler en portion af den hårdtristede chokolademalt af. Foto: Jeanette Hougaard
Chokolademalt frisk fra sækken. Ølkollektivet får mange af deres råvarer hjem fra udlandet. Foto: Jeanette Hougaard
Tre af Brøggerens nicheøl, som Ølsnedkeren brygger. Nu er det meget populært med de "sure øl", der lagrer videre på gamle tønder. Foto: Jeanette Hougaard