Fortsæt til indhold

Rygeforbud fordampede

Flertal i Økonomiudvalget sagde Nej til obligatorisk tvang på rådhuset

Arkiv
Arkiv

Et forslag fra administrationen om at indføre totalt rygeforbud i Roskilde kommune fordampede igen, da det blev behandlet af de folkevalgte politikere i byrådets centrale økonomiudvalg. Forvaltningen med kommunaldirektør Henrik Kolind i spidsen havde lagt op til, at al rygning blandt kommunens medarbejdere i arbejdstiden skulle stoppe. Dvs. at de ansatte heller ikke måtte gå udenfor i en pause for at få en smøg. Han mente, det var i tråd med kommunens sundhedspolitik og kunne få flere ansatte til at stoppe hurtigere med rygning. Men de ansattes repræsentanter i Hovedmedarbejderudvalget var ikke enige i sådan en obligatorisk ordning. De mener, at det må være frivilligt, og så kan kommunen hjælpe medarbejderne at stoppe gennem forskellige initiativer. Denne holdning var der også overvejende stemning for i Økonomiudvalget. - Jeg mener også, det var for vidtgående et forslag. Vi kan ikke gennemføre et totalt rygeforbud i arbejdstiden, men må kan hjælpe de ansatte med at stoppe frivilligt, siger Venstres leder i byrådet Bent Jørgensen. tk