Fortsæt til indhold

Ægtepar forbrændt og bragt til Rigshospitalet

Arkiv
Anette Gundlach

Et ældre ægtepar fra Bygvej i Jyllinge blev forbrændt, da en gasflaske eksploderede i deres skur mandag eftermiddag.
Den 87-årige mand havde været i gang med slibe noget i skuret, da hans hustru på 76 år var kommet ud for at se til ham.
Her så hun, at der var gået ild i mandens tøj. Samtidig med hun træder ind ad døren, eksploderer gasflasken.
Begge to bliver derfor forbrændt. Da politi og brandvæsen når frem, bliver en helikopter og en ambulance tilkaldt.
Manden bliver fløjet til Rigshospitalet, mens kvinden bliver sendt samme vej i ambulance.
Carsten Andersen fra Roskilde Politi fortæller, at politiet er ved at undersøge, hvorfor flasken eksploderede, men det var formentlig et uheld.
Politiet ved endnu ikke, hvordan ægteparret har det i dag.