Rita vandt gratis togtur med DSB
Med en rørende besked vandt Rita Sørensen fra Esbjerg en gratis togtur med DSB sammen med sin veninde Kira
Rita Sørensen fra Esbjerg fik i sidste uge den glædelige nyhed, at hun var blandt vinderne i DSB's og foreningen Fucking Flink's konkurrence om en gratis togtur.
Rita deltog med den årsag, at hun gerne ville besøge sin veninde Kira i København, hvis hun vandt. De havde nemlig ikke set hinanden, siden de begge fødte en pige hver i slutningen af 2015.
“Dagen blev tilbragt i fantastisk selskab med dejlige Kira, hendes kæreste Søren og fine baby Barbara med de flotteste blå øjne,” fortæller Rita Sørensen og fortsætter:
“Vi mødtes til frokost på Østerbro, hvor tiden blev spolet frem og tilbage over en god pariserbøf.”
Rita og Kira er blevet enige om, at de snart skal ses igen.