Ny rådgivningstelefon besøger Kolding bibliotek
SmerteLinjen kommer til Kolding den 10.september for at afholde borgermøde
Smertelinjen Torsdag den 10. september kommer repræsentanter fra SmerteLinjen til Kolding bibliotek og fortæller mere om det at have kroniske smerter og om SmerteLinjens rådgivningstilbud til dig, der bor i lokalområdet. Det foregår på Kolding Bibliotek klokken 19.00-21.30, der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendigt. SmerteLinjen er et relativt nyt og gratis rådgivningstilbud til mennesket, der er ramt af smerter og til deres pårørende. SmerteLinjen er en telefonrådgivningslinje, som man kan ringe til mandag til torsdag. Uanset om smerterne er akutte eller kroniske, og uanset årsagen til henvendelsen, sidder SmerteLinjens rådgivere klar til at lytte, vejlede og hjælpe på telefonnummer 60 13 01 01. SmerteLinjens rådgivningspanel er bemandet af frivillige rådgivere, der alle har erfaring med vejledning af smerteramte og pårørende. På SmerteLinjen kan man derfor komme i kontakt med socialrådgivere, psykologistuderende, smertesygeplejersker samt rådgivere, der selv er kroniske smertepatienter. SmerteLinjen er en gratis rådgivningstelefonlinje som udelukkende drives af frivillige kræfter i et samarbejde mellem FAKS, Foreningen af Kroniske Smertepatienter og interesseorganisationen SmerteDanmark