To damer med ordet i deres magt

To skrappe Roskilde-damer med ordet i deres magt mødtes, da Lotte Fang onsdag aften startede sin byvandring ved siden af Lise Nørgaards statue i Algade. Førstnævnte har for længst slået sit navn fast som domkirkebyens lokalhistoriske fortæller og er efterhånden blevet en hel institution, ikke mindst takket være byvandringerne, der i år fejrer 40 års jubilæum. Fru Fang forstår at gøre sine fortællinger spændende og har været med til at give roskildenserne en bedre forståelse af den fantastiske historie i deres by. På den måde ligner hun også sit berømte bysbarn Lise Nørgaard, der var født og opdraget til at blive fin frue, men hellere ville være journalist og skrev tv-serien Matador om livet i Korsbæk, hvortil hun hentede stor inspiration i sin fødeby. 'Sagn og dramatiske hændelser' lød titlen for Lotte Fangs byvandring denne onsdag, hvor regnen heldigvis var jaget væk af solen, da de knapt 100 deltagere samledes.

Farlige munke

I år har Lotte Fang fået en bærbar højttaler fra byens turistforetagende Visit Roskilde, så nu kan alle høre hende, hvilket også har gjort oplevelsen bedre i denne lange jubilæums-sæson hver onsdag til og med september. Netop på hjørnet af Algade og Sankt Ols Gade passerede en af landets to gamle hovedruter. Den kom fra de danske Skåne-lande øst for Øresund og fortsatte fra Roskilde mod Ringsted og Fyn. Den anden var 'den jyske hærvej'. - Nede i Sankt Olsgade huserede to grå munke ved midnatstide, og de var slet ikke sjove at møde. - De, der mødte dem, har man aldrig set siden. Men jeg har nu aldrig set dem, forklarede Lotte Fang med et smil.

Fup med arven

I Algade 15 ved Bryggergården, hvor Lotte Fangs kendte far, lokalhistorikeren Arthur blev født som søn i den store købmandsgård, foregik også en meget lærerig historie for et par århundreder siden. Her boede Boas Jensen, der var byens tredjebedste skatteyder, men da han døde, var der ikke rigtig nogen arv. Det undrede folk i det dangang ret fattige Roskilde. Senere opstod et rygtet om, at arven i virkeligheden blev forvaltet af Vallø Gods og nu var blevet en million værd. Fikse folk meldte sig og kunne for god betaling skrive en stamtavle, så folk pludselig blev arvinger. Men da sagen blev rigtigt undersøgt, var der faktisk et testamente, og pengene var blevet fordelt til mandens og konens meget store familie. Bagefter blev flere af de fikse 'stramtræs-fabrikanter' idømt fængsel for bedrageri.

Kongemorder i kloster

På Gråbrødre Kirkegård ligger det nuværende kapel, hvor nordfløjen en gang var i et stort kloster. Her gemte Rane Jonsen sig efter at være dømt som en af de skyldige i mordet på konge Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. Rane Jonsen var kongens tjener men forrådte ham overfor hans mordere, fortæller legenden. Mens han levede skjult i klosteret i Roskilde kunne den nye konge Erik Menved ikke få fat i ham uden at bryde klosterfreden. Han måtte først have tilladelse fra paven i Rom. Med den blev Rane Jonsen fanget og bragt til Roskildes daværende henrettelsesplads i nærheden af det gamle Ting- og Arresthus, hvor han blev halshugget og parteret til skræk og advarsel. Lotte Fang kunne fortælle, at da tinghuset skulle bygges, fandt håndværkerne mange gamle knogler fra alle de forbrydere, der var blevet henrettet gennem årene.

Ridderlig redning af jomfru

På kirkegården ved Gl. Vor Frue Kirke, hvor der i sin tid også lå et meget stor kloster tilhørende cistercienser-ordenen, kunne Lotte Fang blandt alle de andre røverhistorier diske op med en mere romantisk. En gang skulle en ridder drage i krig for kongen og bad ham derfor om at passe godt på sin trolovede kæreste. Men da ridderen kom hjem fra sit togt for kongen, havde hendes familie anbragt hende som nonne i klosteret ved Vor Frue, Han klagede til kongen og bad om hjælp, og denne opfordrede ham til at røve hende tilbage. Som sagt så gjort, og da ridderen med sine hjælpere igen red ud af byen med sin elskede, lød det i en folkevise: 'Så glad rider han ud af Roskilde med sin Jomfru'. Lotte Fang leverede den ene spændende eller sjove beretning efter den anden, og tilhørerne lyttede opmærksomt, mens de smilede. En af dem var Peter var Rosenhavstræde: - Jeg går ofte med på byvandringerne, fordi det er hyggeligt, og man altid lærer noget nyt om sin egen by. Her i Roskilde er der jo også så meget at se på og høre om.