Ekstremløb åbner for tilmelding -også for kvinder
Der er nye udfordringer til et anderledes ekstremløb på Drejens Halvøen ved Kolding - det ser man på kortet, der viser en rute på 12,4 kilometer i både et spændende terræn, meget kuperet og med en stigning på 34 meter, samt en rute, der både går af stier, græs og andet sjovt.
”Det ekstreme M/K løb i Drejens” finder sted den 4. september 2016 klokken 11, hvor starten går fra Koldingegnens Idrætsefterskole i Kolding.
Ruten er i år anderledes eftersom at efterkritikken fra Herreløbet i 2015 gjorde klart, at der skulle strammes op, både på opgaver og ruten.
Desuden er navnet nu ændret, så det er tydeligt, at ruten i år også er for kvindelige løbere.
Derfor venter arrangørerne, Kolding KFUM atletik og motion, i spænding på, hvor mange der melder sig til løbet, der udover en udfordrende rute, også byder på præmier, mad og hygge.
Tilmelding kan ske på hjemmesiderne www.koldingkfumatletik.dk eller www.run2u.dk under datoen 4/9/2016.