Fortsæt til indhold

Beethoven rokker med Ragnarock

Roskildes klassiske musikfestival Schubertiaden går i gang lørdag 20. august i det nye rockmuseum på Musicon

Arkiv
Arkiv

Schubertiaden, der er en klassisk musik festival lægger hårdt ud i år med en åbningskoncert i Ragnarock, der ellers har rockmusikken som sit varemærke. - Da Chuck Berry sang ‘Roll over Beethoven and tell Tjajkovskij the news’ i 50’erne var meningen nok at Beethoven ville rotere i sin grav på grund af den nye rockmusik, siger Bent-Erik Rasmussen, der er Schubertselskabets generalsekretær. - Jeg tror faktisk ikke den musik ville genere Beethoven, da hans egen lød ny og larmende på hans tid. - Beethoven var sin tids musikalske revolutionære bannerfører. Hvordan Beethoven spiller sammen med Ragnerock, kan man høre lørdag 20. august, hvor Schubertiaden går i gang. Musikken bliver leveret af de 40 musikere i det unge orkester Duen og violinsolisten Amalie Elmark. De spiller Beethovens violinkoncert. Koncerten er den første af de 11, der bydes på i løbet af Schubertiaden, som løber fra 20. august til 3. september. Spillestederne er i år Roskilde Museums gård, Roskilde Kloster, Sankt Ibs Kirke og Guldaldersalen på det gamle hotel Prindsen. Se programoversigten i faktaboksen. ja-