Wadden Tide - unik kunst ved Vadehavet
Ved fyret i Blåvandhuk arbejder kunstnere på højtryk for at blive klar til kunstudstillingen Wadden Tide, der åbner 1. september. Frem til åbningen arbejder kunstnerne med deres installationer, som går i spænd med naturen.
Kunstnerne er fra lande, der også har vadehav, og deres kunstværker er skabt til at opleves ved Vadehavet.
Blandt højdepunkterne er den hollandske kunstner Bruno Doedens, som i 2014-udgaven af Wadden Tide skabte værket Woodland med 200.000 pinde, som svajede i vestenvinden.
Denne gang har han skabt 99 store bolde, som vil ligge i brændingen og byde besøgende op til dans.
Alle værker er spektakulære, men fremhæves kan de franske kunstnere Alice & David Bertizzolos kæmpe-installation, som bruger 1500 vaser fra Ikea samt japaneren Nozomi Tomoeda med værket Orizuru in a bottle, der simulerer flaskeposter. nm