Drenge til garden
Roskilde Garden søger nye drenge. Interesserede skal være fyldt ni år og møde op med deres forældre på Sct. Jørgens Skole onsdag 24. august kl. 18.30, hvor de kan høre mere. Garden har bidraget til musiklivet i Roskilde i mere end 82 år. Et hav af drenge har gennem de mange år haft Garden, som en vigtig del af deres fritidsliv. Drengene har gennem de sidste mange år været i den absolutte top indenfor Garder – verdenen i DK, og også på den internationale scene. Sidste år blev de verdensmestrer i Street Parade, og Garden har høstet hele tre Danmarksmesterskaber. Det høje niveau kræver da også sit, og der skal øves både hjemme og på Sct. Jørgens Skole. Desuden har garden op mod 60 arrangementer om året. Vigtigst er dog sammenholdet og de mange venskaber, der opstår midt i musikken. Eventuelt interesserede kan kontakte formand Olav Clausen på: 20 40 58 68.