Ny hos landinspektør
Arkiv
Mølbak Landinspektører A/S på Ledreborg Allé har ansat cand.jur. Casper Thybo, som ny afdelingschef med ansvar for Matrikel og Jura. Han er 44 år og kommer fra en stilling som juridisk fagleder i COWI, hvor han blandt andet arbejdet med erstatningsfastsættelse ved ekspropriation af erhvervsejendomme. Casper Thybo har også tidligere været ansat som kundechef og juridisk rådgiver i en række danske og udenlandske ejendomsselskaber. Matrikel og Jura er Mølbaks juridiske afdeling, der blandt andet arbejder med udstykningssager, skelfastsættelser og opdeling i ejerlejligheder, samt rådgivning om ejendomsdannelse.