Stor vækst og specialisering
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen fejrer 10 år med mange medarbejdere
For 10 år siden startede advokaterne Anders Rynkebjerg og Rune Tarnø sammen med to sekretærer en afdeling af firmaet Tommy V. Christiansen i Roskilde. Siden er det gået stærkt, og nu er der over 20 medarbejdere i kontorerne på Københavnsvej 69. Anders Rynkeby forklarer den store udvikling med et strategisk valg om at have medarbejdere med speciale kombineret med den brede juridisk indsigt. - Vi er meget langt fra den historiske familieadvokat, der selv mente at kunne klare alt fra dødsboer og testamenter til virksomhedsovertagelser. Nu er der medarbejdere, som er specialiseret inden for de enkelte områder, siger Anders Rynkebjerg, der selv har speciale i familie- og arveret samt leasing. - Vi ønsker alle at udvikle virksomheden og er enige om om strategien, siger Susanne Jakobsen, der blev partner ved årsskiftet og har speciale i familie- og arveret samt insolvensret. Firmaet har i alle årene haft som mål at engagere sig socialt i lokalområdet med en række partnerskaber og sponsorater i foreningslivet såvel på elite- som breddeniveau. Advokatfirma Tommy V. Christiansen har over 170 medarbejdere med afdelinger i Roskilde, i København, Aarhus samt Kolding og er et af de største i landet. Reception i firmaet 25. august.